Evaluering og feedback

Evaluering er både rettet mod en proces, et produkt og et standpunkt. Evaluering har som formål at værdisætte den læring der er sket hos kursisten. Evaluering er systematisk.. Her ses der alene på evaluering i forhold til læringsprocesser og læringsresultater uanset om disse ligger før eller i forbindelse med det aktuelle læringsforløb, der arbejdes med.

Evaluering kan deles i to hovedgrupper: formativ evaluering og summativ evaluering.

Formativ evaluering er et pædagogisk redskab, hvor kursisten og underviseren får et billede af, hvad kursisten kan og hvad den nærmeste udviklingszone herefter er. På baggrund af den formative evaluering kan der opstilles mål for, hvad kursisten skal arbejde med og afhængigt af evalueringsformen, hvordan kursisten skal arbejde med det.

Summativ evaluering dækker formel evaluering i form af fx eksamen eller en afsluttende test. Her er der fokus på hvad kursisten kan ”her og nu”. Det er altså resultatet af læringen, der evalueres.

Formativ evaluering.

Formativ evaluering bør være positivt formuleret, konstruktiv og fremadrettet og bør indtænkes som en del af læringsprocessen. Evalueringen skal støtte underviseren i at kunne:

  • give kursisterne feedback
  • planlægge undervisningsforløb
  • finde egnede materialer
  • opnå viden om hvor der skal differentieres
  • stilladsere i forhold til den enkeltes behov

Evalueringen er en stadig proces i det aktuelle læringsforløb. Det vil sige, at hver ny regulering fører til en ny evaluering.

Figur 1: Mål, evaluering, feedback

Evalueringens resultater deles med kursisten. Denne deling benævnes her feedback og kan omhandle små elementer i undervisningen eller dække et forløb.

Feedback kan gives på mange måder og i mange situationer. Her ser vi på den feedback som egner sig til formativ evaluering.

For at kursisten kan få mest mulig udbytte af feedback bør denne have følgende kendetegn:

Positiv feedback

Det vil sige, at den gives i positive vendinger og at der ikke overfokuseres på fejl. Positiv feedback er at lade kursisten være aktiv i feedback fasen. Dette kan få kursisten til at overveje egne konklussioner og dermed metabearbejde og perspektivere. Dette fører til læring på et højere taksonomisk niveau. I stedet for at angive, at noget er forkert er det positiv feedback i stedet at spørge kursisten, hvordan vedkomne nåede frem til resultatet.

Fremadrettet

Kursisten skal have mulighed for at handle i forhold til feedback. Derfor bør den omhandle forhold som kursisten reelt har indflydelse på og kan gøre noget ved til næste gang uanset om det er i et uddannelsesforløb eller når det lærte anvendes i forbindelse med et arbejde.

Konstruktiv

Feedback bør være rettet mod kursistens nærmeste udviklingszone så vedkomne kan se hvad det er der skal arbejdes med for at få udbytte af feedbacken.

Målrettet

En velfungerende feedback er individuel og tilpasset den enkelte kursist. Dette gælder uanset om der er tale om tilstedeværelsesforløb eller virtuelle forløb med automatisk retning af fx test. Hvis kursisten ikke kan genkende sig selv i den modtagede feedback giver den ikke mening og bliver der for ikke optaget. I test med auto svar vil der ideelt set skulle være flere forskellige feedbacks alt efter hvilket svar der er givet af kursisten.

Handlingsorienteret

Det skal være muligt for kursisten at se og indse, hvad det er der skal til for at indarbejde indholdet af feedbacks i det næste læringsforløb.

Det er generelt vigtig at huske på, at kun den feedback som er forstået og taget ind af kursisten reelt får nogen virkning fremover.

Feedback

John Hattie har i sin bog Power of Feedback angivet, at feedback har en positiv effekt på læring. Faktisk så positiv at den ender på en 10. plads ud af 150 elementer, som er undersøgt. Hattie har opstillet en model for feedback. Denne model omfatter ligesom de to forrige modeller kursistens fortid, nutid og fremtid, beskrevet som:

  • Hvor er jeg på vej hen? – Feed up
  • Hvordan klarer jeg mig? – Feedback
  • Hvor skal jeg hen herfra? – Feed forward

Feed up er et nedslag på læringsmålene i kurset. Formålet med Feed up er at dele målene med kursisterne, således at de føler medansvar for at nå dem. Det kan de kun gøre, hvis de forstår målene, og disse giver mening. Målene skal ud over at være klare også være opnåelige, men de skal helst give kursisten udfordringer. Det vil sige, at der skal tages individuelle hensyn, idet ikke alle kursister nødvendigvis kan honorere de samme mål. Med andre ord: alle arbejder hen mod det samme mål og den samme sværhed (Blooms taksonomi), men ikke nødvendigvis på det samme kompleksitetsniveau (Solotaksonomi).

Feedback er den konkrete handling, der støtter kursisten i at komme videre i forløbet. Her fortæller underviseren, hvordan det går lige nu. Det vil typisk være i forhold til delmål, som sammen fører frem til det samlede mål, der er omtalt under Feed up. Feedback fortæller hvordan kursisten klarer sig, og kommer videre i processen. Denne feedbackdimension ”giver information i relation til et opgave- eller præstationsmål, ofte i forhold til en forventet standard, tidligere præstationer og Feedback kan også være relateret til et færdigt produkt eller en afsluttet proces. Feedback er derfor noget der sker i nuet, relaterer til fortiden og skal anvendes i fremtiden.” (Hattie og Timperley (2014) hentet I dansk udgave fra https://vidensby.wordpress.com) Taksonomier)

Feed forward er rettet mod det næste, der skal ske i læringsprocessen. Det er her, der tages hensyn til kursistens nærmeste udviklingszone, og det sikres, at de nødvendige stilladser er til rådighed for kursisten. Feed forward skal tilpasses den enkelte kursist og give vejledning i, hvordan kursisten skal handle for at komme videre. Det er afgørende at feed forward er positiv fremadrettet og sigter mod, at kursisten når mestringsniveau. Solotaksonomien er støtte værktøj for Feed forward.

Figur 3: Hattie og Timperley (2014) hentet I dansk udgave fra https://vidensby.wordpress.com