Viden om læringsmål
Derfor bruger man læringsmål i undervisningen
- Læringsmål understøtter kursistens mulighed for at indse undervisningens effekt og succes
- Læringsmål skaber faglig samhørighed mellem kursist og underviser, i modsætning til den usynlige læreplan, hvor kun underviseren kender udgangen af kurset.
- Læringsmål skaber fokus på det, vi er sammen om
- Læringsmål åbner mulighed for kursistens medbestemmelse om fx indhold, metode, arbejdsform mv.
- Læringsmål skaber opmærksomhed og refleksioner, for underviseren, over undervisningsmetoders brugbarhed såvel generelt som i forhold til den enkelte deltager.
Når du skal arbejde med læringsmål tager du afsæt i:
- kursets emner
- emners læringsmål
- læringsmålenes individuelle taksonomiske niveauer
Mens AMU kursets mål og emner kommer fra kursets eksisterende kursusbeskrivelser, støtter arbejdet med modellen formulering af læringsmål og vurderingskriterier.
Læringsmål
I modellen anvender vi to taksonomier:
- Blooms taksonomi til beskrivelse af læringsmålenes faglige niveau
- Biggs SOLO taksonomi til beskrivelse af de observationer, der viser hvilket niveau kursisten kan agere på inden for det faglige område.
Om taksonomier
Begrebet taksonomi stammer fra biolog. Her bruges taksonomi om den videnskabelige klassificering af alt levende. I pædagogikken anvender vi taksonomier til at beskrive, observere og vurdere læring og praksis håndtering. Med andre ord, hvad der skal leveres og hvordan dette udøves.
Blooms taksonomi er en trinvis beskrivelse af niveauer for sværhed i det lærte. For hvert trin gælder, at de også omfatter de forudgående trin.
Der er seks trin som omfatter kendskab, forståelse, anvendelse, analyse, syntese og vurdering. I modellen bruges Blooms taksonomi til at beskrive læringsmålenes indhold.
SOLO taksonomien er udviklet af Biggs og er en forkortelse for Structure of Observed Learning Outcome, hvilket betyder, at taksonomien beskriver det, underviseren kan observere, at kursisten kan. Det observerede er altså udtryk for, hvor komplekst kursisten kan arbejde med et emne. Kursisten kan også selv være med til at beskrive, hvilket niveau de kan løse en opgave på.
SOLO taksonomien har fem niveauer.
Biggs Solotaksonomi
Solo taksonomien er udviklet af Biggs og Collis og offentliggjort i 1982. Solo er forkortelse for Structure of the Observed Learning Outcome. Taksonomien omfatter 5 niveauer, hvor kursisten bevæger sig fra niveau 1 op mod niveau 5. Der er dermed tale om en progression i kursistens kompetencer.
I de første niveauer er der tale om mængden af viden, hvor der på de øverste to niveauer er tale om kvaliteten af viden. Det er ikke givet at alle kursister når alle 5 niveauer.
En kursists niveau kan observeres af fx undervisere, der kan se, hvilken grad af kompleksitet kursisten kan inddrage i løsningen af problemstillinger.
Solo taksonomiens fordele, et at den fokusere bredt på kursistens læringsudbytte, sådan som det kan observeres i forhold til videns- og færdighedsniveau samt kompetencer.
Brugen af solotaksonomien inspirerer til at bruge nye typer af opgaver og læringsaktiviteter, hvor kursisterne i større grad lærer gennem delvist selvstudie og underviseren mere bliver en mentor eller vejleder, der konsulteres efter behov, eller tales med i forbindelse med løbende feedback. Uden bearbejdelse fx i samspil med Bloom kognitive taksonomi egner SOLO taksonomien sig ikke til at udvikle fx elektroniske tests.
Niveau 1 – Før struktur, dækker der hvor kursisten endnu ikke har nogen forståelse. Kursisten kan godt have spredt viden, men ved i givet fald ikke hvordan denne skal anvendes.
Niveau 2 – en strenget viden er når kursisten kan anvise præcis en løsning på en given problemstilling. Niveauet er også udtryk for, at kursisten kan angive fx regler, formler etc. og udføre simple løsninger efter en kendt procedure.
Niveau 3 – den fler-strengede struktur er det sidste trin i den kvantitative fase. Kursisten kan nu anvise flere mulige løsninger men kan ikke kombinere disse. Kursisten kan udføre rutiner og forklare og definere fagudtryk og begreber.
Niveau 4 – det mange strengede. Nu kan kursisten arbejde relationelt. Der kan analyseres, kombinere og identificeres forskelle. Kursisten trækker på alt sine viden for at fremkomme med en løsning.
Niveau 5 – den abstrakte fase og højeste niveau anvendes når kursisten kan opstille nye hypoteser, forslå teorier, føre bevis og generalisere ud fra disse samt reflektere og perspektivere.
Oversigt over de to taksonomier anvendelse
| Biggs SOLO taksonomi | Bloom taksonomi | |
| Styrke | omhandler læringsprocessen | konkret og målbar |
| Anvendelse | God til at sikre helhedslæring, hvor der ses på hele processer mere end på enkeltstående handlinger. Udgangspunkt for observationer af læring | Fx til beskrivelse af læringsmål |
| Begrænsning | Kræver omskrivning for at gøres målbar | Danner ikke et godt grundlag for procesevaluering, observationer og differentiererede aktiviteter |
Niveauer i taksonomierne
| Overfladisk viden
Kvantitativ vidensforøgelse |
Før struktur eller ingen viden | Helt i begyndelsen af viden. Omfatters ikke af Bloom |
| En-strenget viden | Viden Forstå |
|
| Fler-strenget viden | Anvende | |
| Dybde forståelse
|
Mange strenge kan kombineres | Analyse Syntese |
| Abstrakt tænkning | Vurdere |
Oversigt over ord og handlinger som karakteriser taksonominiveauerne
| Taksonominiveau | Kan observeres (SOLO) | Ord der beskriver læringsmålene (Bloom) |
| (Før-strukturel viden)
|
Hvis kursisten slet ikke har nogen viden eller kun har ustruktureret tilfældig viden, er der tale om før-strukturelt niveau:Kursisten skal først til at lære. | Ingen relevante ord |
| Viden
En-strenget viden |
På trin 1 er kursisten i begyndelsen af sin læring. Kursisten kan genkende og gengive stoffet, men der er ikke nogen egentlig forståelse.
Kursisten kan godt have spredt viden, men ved i givet fald ikke hvordan denne skal anvendes. En-strenget viden er, når kursisten kan anvise præcis én løsning på en given problemstilling. Niveauet er også udtryk for, at kursisten kan gengive fx regler, formler etc. og udføre simple løsninger efter en kendt procedure. Kursisten følger regler slavisk og er nybegynder. |
Beskrive
Redegøre for Tilegne sig Identificere Nævne Definere Gengive Genkende |
| Forståelse
En-strenget viden |
Forståelse stiller udover krav om viden, også krav om, at kursisten kan forklare stoffet, med egne ord og eksempler. Det kan fx være forklaringer om anvendelsen af metoder, regler og procedurer inden for regnskab og skat, tegne en organisationsplan eller beregne grænseomkostningerne.
En-strenget viden er, når kursisten kan anvise præcis en løsning på en given problemstilling. Niveauet er også udtryk for, at kursisten kan angive fx regler, formler etc. og udføre simple løsninger efter en kendt procedure. Kursisten følger regler slavisk og fremtræder som usikker nybegynder. |
Forklare
Formulere Illustrere Tegne Fortolke Beregne Opstille Med egne ord Beskrive |
| Anvendelse
Fler-strenget viden |
På dette niveau er det ikke nok, at kursisten kan forklare forskellige metoder og regler. Kursisten skal kunne demonstrere, at vedkomne kan bruge teorien på løsningen af praktiske problemstillinger.
Kursisten skal fx kunne vælge mellem forskellige alternative løsningsforslag og kunne begrunde valg af løsningsforslaget. Den fler-strengede struktur er det sidste trin i den kvantitative læringsfase. Kursisten kan nu anvise flere mulige løsninger men kan ikke kombinere disse. Kursisten kan udføre rutiner og forklare og definere fagudtryk og begreber. Kursisten er en kompetent bruger af regler og systemer. |
Anvende
Vælge Løse Skelne Afprøve Frembringe Behandle |
| Analyse
Mange strenge kombineres |
En analyse indebærer, at kursisten skal kunne nedbryde en helhed i elementer med henblik på nærmere undersøgelse. En regnskabsanalyse indebærer en opløsning af regnskabet. Kursisten forsøger ved hjælp af forskellige nøgletalsberegninger at komme bag om regnskabets tal.
Det mange strengede viser sig ved at kursisten arbejde relationelt. Der kan analyseres, kombinere og identificeres forskelle. Kursisten trækker på alt sin viden for at fremkomme med en løsning. Regler kan bruges selvstændigt og i flere sammenhænge og kursisten fremstår som kyndig. |
Sammenligne
Skelne Sammenholde Finde Uddrage Udvælge Udlede Analysere Opdage |
| Syntese
Mange strenge kombineres |
Syntese er det modsatte af analyse, idet kursisten ud fra elementer skal kunne danne helheder. Kursisten skal kunne kombinere og se sammenhæng i tingene. Hvor vedkomne i regnskabsanalysen fx beregnede økonomiske nøgletal, skal kursisten nu, i syntesen, ud fra sammenstilling af disse nøgletal, kunne sige noget om virksomhedens samlede økonomi.
Det mange strengede ses ved at kursisten arbejder relationelt. Der kan analyseres, kombinere og identificeres forskelle. Kursisten trækker på alt sin viden for at fremkomme med en løsning. Regler kan bruges selvstændigt og i flere sammenhænge |
Samle
Kombinere Producere Skabe Designe Ændre Planlægge |
| Vurdering
Abstrakt tænkning |
Ved vurdering skal kursisten kunne afveje og bedømme, i hvilket omfang løsningsforslag på problemer er gode eller dårlige. Kursisten skal kunne bedømme forskellige alternativer ud fra forskellige vurderingskriterier.
Den abstrakte fase og det højeste niveau anvendes, når kursisten kan opstille nye hypoteser, forslå teorier, føre bevis og generalisere ud fra disse samt reflektere og perspektivere. Det ses ofte at reglerne er glemt, og kursisten bruger sin intuition og arbejder med en kompleks konstruktion af viden som baggrund for handling. |
Afgøre
Kontrollere Bedømme Kritisere Diskutere Overveje Forsvare |